”Far jeg gider altså ikke længere være dit Instagram-barn”.

Jeg var både ved at kløjs i utrolig dyrt kildevand fra Arkens café og ved at tumle om af grin, da min 10-årige datter satte mig på plads efter fem minutter på museet i Ishøj.

Anledningen var ellers perfekt. Far og datter på museum. Meget Instagram-venlige klovne i spraglet tøj og naturtro grimasser. Perfekt til at snatche nogle billeder og lægge dem på sociale medier – for er der noget, der går som varmt brød på Instagram, så er det når forældre kommer lidt ud af huset og tager billeder af deres søde børn i aktive situationer.

Men den går ikke længere hjemme hos mig. Min datter har sagt op som objekt for min Iphones linse, og jeg måtte lægge telefonen i lommen og misse et ellers oplagt Insta-moment.

Hun har måske fanget noget jeg ikke har om deling på sociale medier.

Digitalt forældre-mindreværd

Det er vel ellers nærmest blevet en nationalsport: At vise sine børn stolt frem på sociale medier – især når man laver andet end at spise rester om mandagen eller er klasket sammen i sofaen. Jeg gør det selv en masse.

Hvem har ikke siddet derhjemme en søndag formiddag med ungerne begravet i Ipads, hvor Instagram flyder over med friske forældre på legepladser, kulturinstitutioner og Insta-venlige cafeer og spændende arrangementer du ikke havde hørt om. Det er jo lige til at få digitalt forældre-mindreværd af.

Men det er jo ikke for børnenes skyld, at du bruger tiden på legepladsen med at lægge det rigtige filter på dit opslag fra rutchebanen eller finde den rigtige vinkel, der ikke afslører barnets snotnæse. Det er din egen trang til at dele, få likes og anerkendelse som forælder, der leger med dig og tvinger dine frosne fingre til smartphonen.

Måske kan du lære af dit barn. Dit barn, der selvom han eller hun færdes på Facebook, Instagram eller Snapchat for manges vedkommende har en mere moden tilgang til brugen af sociale medier end du selv har hvis du er et sted mellem 30 og 70 år gammel. Børn er sjældent over sharers og forstår i højere grad at dosere deres egne delinger – selvom de måske ikke er gode til at dosere deres tid brugt på devices.

Mange børn på 10-12 år, der er opvokset med sociale medier, tænker indhold på deres sociale medier på en anden måde end vi voksne gør. De tænker simpelthen mere over om indholdet er stærkt nok, de bruger direkte beskedtjenester mere mellem venner, og de er måske ikke så tilbøjelige til at blive afhængige af likes som os voksne fordi deres forfængelighed ikke er så udviklet som hos os gamle.

Begræns dine delinger og styr din like-afhængighed

Det er faktisk for alvor en ting; det her med at blive afhængig af likes. De er nemlig afhængighedsskabende de små hjerter, stjerner og opretstående tommelfingre fordi den bekræftelse eller opmærksomhed man modtager simpelthen udløser dopamin i hjernen og stimulerer en form for lykkefølelse.

Har vi ikke alle følt det? Trangen til at poste et opslag eller et tweet for at se likes, og kommentarer begynde at tikke ind. Hvor ofte har du ikke taget dig selv i at tjekke om nye likes er rullet ind på dit Facebook eller Instagram-opslag mens du var til familiefødselsdags eller forældremøde? Man tør slet ikke tænke på, hvor meget middelmådigt indhold, der dagligt deles på sociale medier blot fordi nogen har brug for et like.

På samme måde som du kan føle lykke fra likes, kan du også få det mentalt dårligt. Og det kan både skyldes, at du ikke får de likes på dine opslag som du havde håbet på eller, at du ved konstant at måle dig med andre mennesker på sociale medier får en følelse af utilstrækkelighed. For eksempel når du føler, at hele din omgangskreds er i Marrakesh, på solbeskinnede sneløjper eller laver alt det sjove med deres børn.

Tre skridt til digitalt mådehold

For de fleste af os voksne gælder, at vi ved at følge nogle få huskeregler måske kan begrænse vores delinger på sociale medier, og dermed måske mindske vores afhængighed og fokusere vores tilstedeværelse på sociale medier.

  • Tænk over dit digitale omdømme
    Selvom du måske tweeter, instagrammer eller Facebooker privat og afkoblet fra dit arbejdsliv, er dine opslag med til at skabe dit digitale omdømme, der også kan være negativt for din faglige profil. Tænk derfor (bare lidt) over, hvad du vil fortælle med din deling. Tænk over dit kanalvalg og dine målgrupper når du deler, og tænk over hvordan du vil optræde så det stemmer nogenlunde overens med hvem du er i virkeligheden.
  • Begræns dit antal af delinger
    Ingen gider fem daglige billeder af dine børn på Instagram eller bunker af live tweets fra konferencer som primært du synes er interessante. Fald ikke for fristelsen til at kommentere fodboldkampe i realtid på Twitter, og overvej, hvad det gør for dit sagesløse publikum, at du smider et dusin Facebook-opdateringer under et afsnit af Den Store Bagedyst. Deler du for ofte bliver dine følgere blinde for dine budskaber, og ser det måske ikke når (hvis) du på et tidspunkt har noget vigtigt at sige.
  • Styr din selvpromovering
    Sociale medier er jo som skabt til at promovere sig selv og vise omgivelserne hvilket fantastisk liv man har. Det er en præmis de fleste brugere af sociale medier køber ind på. Men det kan alligevel blive for meget. Skal du partout vise dit overskuds-måltid frem på Instagram på en mandag, hvor vi andre roder fryseren igennem efter noget spiseligt?Skál du tagge alle dine billeder fra ferien med #HappySummer2017 og skal du nødvendigvis lægge selfier fra fitnesscentret på fjæsen søndag klokken 8?

    Alt (næsten) er jo tilladt på sociale, medier, og min grænse er måske lavere end andres, men det kan altså blive too much. Spørg dig selv, hvorfor du egentlig tegner det billede af dig selv og dine omgivelser som du gør. Er du hooked on likes? Og spørg gerne dine lidt ældre børn om det er ok, at du lægger billeder af dem på sociale medier.

Jeg fik ikke taget et billede af min datter med de fotogene klovne på Arken. Til gengæld fik jeg min datter til at tage et billede af mig med en af klovnene.

Jeg må til at tage min egen medicin, og tænke over hvad og hvor meget jeg deler. Det har jeg lært af mit Instagram-barn.

Written by Troels Johannesen
Troels Johannesen er kommunikationsrådgiver og forfatter på Momentet.dk