Der er mere end to millioner danskere, der streamer musik fra fx Tidal og Spotify og tallet er i kraftig vækst. Alene fra 2014 til 2015 steg antallet af danskere, der streamer med 750.000. Det viser en undersøgelse fra de nordiske rettighedsorganisationer på musik-området.
Men hvad skal du så vælge at bruge dine streaming-penge på, og hvilke parametre skal være afgørende?
Der er stor forskel på musikstreaming-tjenesterne. Og selvom det virker som et fedt om du vælger Spotify, Tidal, Apple Music eller noget helt tredje, så er der god grund til – for den bevidste forbruger – at tænke sig om.
Lad os tage to af de store streaming-tjenester Tidal og Spotify som begge oprindeligt er skandinaviske virksomheder. Hvor Spotify vel nærmest har haft status som musiktjenesternes Google, er Tidal kommet på markedet med andre dyder – fx bedre bæredygtighed for de kunstnere, der leverer musik til tjenesten.
[maxbutton id=”2″]
Men der er også mange steder tjenesterne er ens. Hvis du ikke er ægte lyd afficionado og ligesom jeg ikke kan kende forskel på hi-fi og loseless hi-fi, så er der ikke den store forskel på Tidal og Spotify i premium-versionen, hvor begge tjenester koster 99 kr. om måneden. Hi-fi klubben har dog forrige år lavet en interessant sammenligning på diverse parametre, herunder på lydkvalitet.
I brugerflade og design er der også mange ligheder måske med en lille fordel til Spotify på design, mens Tidal efter min mening har en lidt mere overskuelig håndtering af album og playlister end Spotify,
Flere penge til kunstnerne
Mens begge tjenester siger de har omkring 30 millioner musiknumre på deres tjenester (jeg har ikke talt), er det heller ikke der man kan finde den store forskel.
Men der er til gengæld stor forskel på, hvor meget kunstnerne får i betaling for at blive streamet. Det er nedslående nyt for den skabende klasse lige meget hvad. Men amerikanske dataanalyser viser, at der også er stor forskel på, hvad udbyderne betaler kunstnerne, og dermed, hvor meget de er med til at finansiere produkterne.
I en fantastisk infografik fra Information Is Beautiful er forskellene oplistet. I grove træk kan man sige, at bæredygtighedslisten ser sådan ud fordelt på de tjenester, der bruges i Danmark.
1. Google Play
2. Tidal
3. Apple Music
4. Deezer
5. Spotify
6. Youtube
Hvor kunstnerne hos Google Play og Tidal får 0.0073 dollar og 0.0070 dollar pr. afspilning, er dette beløb helt nede på 0.0011 dollar pr. afspilning hos Spotify.
Omregnet til, at den månedlige mindsteløn for en soloartist i USA er så lav som på 1260 dollars (8160 kr. !), skal en sang afspilles 180.000 gange på Tidal for at nå dette beløb, mens kunstneren skal streames over 1,1 mio. gange på Spotify for at nå mindstelønnen.
Og her taler vi slet ikke om YouTube, der er den store synder, og som næsten ikke betaler kunstnerne noget for at blive afspillet på tjenesten. Her skal man spilles 4.5 mio. gange blot for at nå den anbefalede mindsteløn i USA. (Kilde: se grafik fra Information is Beautiful)
Mere eksklusivt indhold
Så der er god grund til, at en række kunstnere ikke ønsker at have deres musik på Spotify. Eksempelvis har nyligt afdøde Prince ikke sin musik på Spotify ligesom flere andre af poppens største udgiver eksklusivt til konkurrenten Tidal. Således har både Beyoncé for nylig udgivet sit ”Lemonade” album inklusiv full time video format på Tidal, mens Kanye West har udgivet sit ”Life of Pablo” album eksklusivt på Tidal, der kan brande sig på at have unikt indhold.
Det hjælper selvfølgelig, at Tidal ejes af en række af disse kunstnere med Jay-Z i spidsen, men det siger nok også noget om, at Tidal ud over at være en forretning, er (de store) kunstneres forsøg på at tage kontrollen over deres indtægter på streaming tilbage.
De fleste af disse, og ikke mindst alle de mindre kunstnere, der dårligt har en indtjening ved at blive streamet, ønsker sig muligvis tilbage til de gode gamle CD-dage.
Her viser tallene fra Information Is Beaufitul nemlig, at en ’selvdistribueret’ almindelig CD ville indbringe kunstneren 12 dollars (100 % af indtægterne), mens den ville indbringe 2.74 dollars hvis den har været igennem detailhandlen. Et album du downloader på Itunes indringer i øvrigt kunstneres ca. 2.30 dollars for et album til 10 dollars.
Der er nok at tænke over når du køber din musik. Jeg håber, at fremtiden vil sikre bedre forretningsmodeller for kunstnerne på streaming-tjenesterne, og jeg håber, at flere forbrugere vil give det en tanke, om man kan være mere bæredygtigt, og gøre en forskel i det små, når nu man har muligheden.
Jeg ved godt, hvad jeg vælger.