Kender du Conteco? Conteco er en mikrocement, der kan bruges på gulve og vægge. Men her et mit råd til dig: Lad vær med at bruge Conteco i brusenicher.

For godt tre år siden da jeg istandsatte hele min lejlighed, fik jeg lavet nyt badeværelse med Conteco på hele gulvet og på væg og gulve i brusenichen. Det så umiddelbart godt ud – det giver et look som beton og det kan jeg godt lide.

Men allerede efter et lille års tid begyndte gulvet at skalle af i brusenichen, der kom plamager og gulvet blev rugt at gå på. Jeg kontaktede både virksomheden Conteco.dk og det malerfirma som virksomheden havde anbefalet mig at bruge da jeg gerne ville have professionelle til at lave gulv og bruseniche.

Conteco bruseniche

Det tog tid at få malerfirmaet ud, men efter længere tids skriverier kom de forbi og forsøgte at udbedre skaderne. Desværre blev de kun værre.

I dag er gulvet revnet flere steder, der er tydelige plamager og hul ned til det underlæggende materiale.

Conteco tager ikke ansvar

Men kan man så få Conteco eller malerfirmaet, der har stået for opgaven til at tage ansvar så gulvet laves om?

Nej det kan man ikke.

Malerfirmaet er som sunket i jorden. Man kan simpelthen hverken finde deres hjemmeside eller telefonnummer længere. Måske er det gået konkurs? Hos Conteco siger de, at de ikke længere anbefaler malerfirmaet til deres kunder ( det tror pokker). Og efter længere tids dialog med firmaet står det klart, at virksomheden ikke vil tage ansvar for det ødelagte gulv.

I mails med først kundeservice og siden med virksomhedens COO står det klart, at firmaet fraskriver sig ansvaret for de skader, og vil ikke anerkende at skaderne skyldes produktet.

For mig er det tydeligt, at Conteco ikke er egnet til at være på gulv i brusenicher, og det undrer mig at virksomheden ikke vil tage ansvar for at få gulvet udbedret.

Der var ellers kun positive miner da virksomheden gerne ville bruge billedet af mit badeværelse som reklame på deres Instagram-konto:

Jeg har også anmeldt virksomheden på Trustpilot.


Læs også om street art i Berlin

Written by Troels Johannesen
Troels Johannesen er kommunikationsrådgiver og forfatter på Momentet.dk