Du har været på Roskilde Festival de sidste tyve år, og orker ikke længere at sove i telt, og har måske kun en enkelt dag i dig på Dyrskuepladsen uden for Roskilde. Så hvorfor ikke prøve noget nyt og tage til Primavera Sound i Barcelona, hvor du kan kombinere by, strand og musik til den lyse morgen?
Det vrimler med danske turister i Barcelona, men det er stadig ikke mange, der har taget turen til en af de dejligste storbyer i Europa for at tage på musikfestival. Det burde, der laves om på, for Primavera Sound festivalen, der finder sted i weekenden omkring i slutningen af maj eller starten af juni hvert år, er en super oplevelse for alle musikelskere.
Og så er det billigt. En partoutbillet kunne som early bird køb til festivalen i 2019 fås for lidt over 1000 kroner, ca. det samme som det koster for en endagsbillet til Roskilde. Så kommer der naturligvis transport og logi til Barcelona ovenikøbet, men til gengæld har du jo mulighed for at kombinere med både strand – og storbyferie i Cataloniens Hovedstad.
Når man ankommer til Primavera Sound Festivalen, der finder sted ca. ti minutters taxikørsel fra det populære kvarter Borne i centrum af Barcelona, kan man som dansker, der har været på Roskilde Festival mange gange ikke lade være med at sammenligne – og således bliver det også i denne gennemgang.
Musikken
Musikudbuddet på Primavera Sound er enormt til de godt 110.000 deltagere i 2019. Der er nok 10-15 forskellige scener alt rangerende fra de helt store, der kan sammenligne sig med Orange scene på Roskilde, til de helt små scener, hvor uprøvede lokale kunstnere prøver sig frem. Og så kan du også få store musikoplevelser i det indendørs Auditori Rockdelux, hvor det tyske band Apparat spillede i 2019, og hvor publikum sidder ned i mørke i biografsæder.
De store navne går igen fra festival til festival i den europæiske sommer. I 2019 havde både Primavera og Roskilde således navne som Cardi B, Janelle Monae, Jungle, Neneh Cherry og Robyn på plakaten. Så det er ikke de helt store navne, der gør forskellen på de to festivaler.
Til gengæld spiller hvert band eller solist maksimalt fem kvarter på Primavera, hvor der på Roskilde indimellem er marathon-set a la det The Cure leverede i 2019 med et sæt på over 3 timer. Alt fungerer til ekstrem præcision på Primavera, hvor alle bands starter og slutter præcist som programsat.
Roskilde har traditionelt været en af de mest eksperimenterende store festivaler i Europa. Som årene er gået, er det blevet mindre. Heller ikke på Primavera, er der særlig meget eksperimenterende. Det er synd begge steder, men skal ses som en del af den større konkurrence, der er mellem de europæiske festivaler og sats på det sikre.
Livet på festivalen
Den største forskel på de to store festivaler, er nok, hvordan publikum opfører sig på festivalen. På Roskilde Festival er der simpelthen en mere løssluppen stemning, end der er på Primavera, hvor publikum er mere tilbageholdende og afmålte i deres begejstring.
Det hænger helt klart sammen med, hvor fulde folk er. På Primavera overnatter alle på hoteller eller lejede lejligheder i byen eller hjemme, hvis man er lokal. Man sidder således ikke i en teltlejr og drikker papvin og Fernet Branca dagen lang for at vælte ind på pladsen klokken 19. På Primavera ankommer publikum sobre og velsoignerede med metro, sporvogn eller taxi og for manges vedkommende først efter klokken 20, hvor man måske sidder uden for festival-området og får et par øl i aftensolen.
Vi var tre venner afsted på årets festival i Barcelona, og ingen af os så en kæmpe brandert som man kun skal være på Roskilde i fem minutter for at se. Til gengæld kan det spanske publikum godt lide at ryge sig skæve i tvivlsom marihuana – og det sker stort set fra de kommer til de går.
Publikum
Publikum på Primavera er ikke overraskende primært spansk. Men hvor man på Roskilde hurtigt hører både svenskere, tyskere og nordmænd, går der længere imellem, at man møder andre udlændinge på Primavera. De er der dog. Særligt englændere er der en del af, ligesom der generel i Barcelona er mange engelske turister. Aldersmæssigt er Primavera klart yngre end Roskilde. Hvor man foran Orange Scene, i Gringo Bar, i Rom & Cigar Bar eller foran Bar 8 (der nu hedder noget andet, suk) altid møder folk på egen alder (over de 40) så er man som 42-årigt i den ældste del blandt publikum på Primavera.
Men derfor kan man jo godt feste natten i gennem: På Primavera er der flere muligheder for at høre musik, danse og feste til sent. I 2019 kunne man således sent på natten høre dansable navne som FKA Twigs, Mura Masa og den russiske dj Nina Kraviz til tidlig om morgenen, hvor de sene optrædener er færre på Roskilde. De tre dage vi var på Primavera, kom vi i seng mellem 5-6 om morgen og var langt fra de sidste, der tog fra festivalpladsen.
Og så er det i øvrigt interessant at observere, at ingen (som i ingen) spaniere kunne finde på at stille sig og pisse i et hegn, hvor en dansk eller svensk mandlig festivaldeltager bare skal se et splitsekund på en hæk, før benene spredes og bukserne knappes op. Spanske festivalgæster er ganske enkelt mere høflige.
Stedet
Primavera afholdes som sagt lige uden for Barcelona i Parc del Förum, der ligger helt ud til vandet nord for Port Olympic, stedet, der dannede rammen om den olympiske by, da Barcelona havde OL-værtskabet i 1992. Parc del Fórum blev lavet i 2004 til den såkaldte Universal Forum of Cultures – et stort kulturevent – og er på mange måder et stort semi-industrielt område, hvor Primavera-arrangørerne må have en væsentlig omkostning forbundet med at rulle kunstgræs ud på store dele af festival-området for at dække for den megen cement.
Festival-arealet strækker sig fra de to store scener i den ene ende af arealet til den tilhørende strand, hvor man som festivalgæst kan slappe af i en liggestol, spille volleyball eller bare tanke op med Aperol Spritz. Mellem områderne ligger en spektakulær bro med en mere sjælden end køn kæmpe konstruktion, der mest af alt ligner en fodboldtribune beklædt med solpaneler (se billede).
Men fordi Parc del Fórum ligger helt ud til vandet, kan man få nogle helt fantastiske stunder med at sidde og se ud over Middelhavet samtidig med, at du hører og ser musik, hvilket giver noget helt andet og mere til festivaloplevelsen end man får på Dyrskuepladsen uden for Roskilde.
Forplejningen
Hvis det var en konkurrence (og det er det ikke) ville Roskilde vinde den her. På Roskilde Festival kan du nærmest få alt hvad du ellers kan forestille dig som take away i København, og du kan købe et stort og varieret udbud af drikkevarer. På Primavera er det mere sparsomt. Heineken, der er sponsor for Primavera Sound har boder spredt ud over alt på festival-sitet, ligesom Gordon’s gin i 2019 var sponsor sammen med Aperol Spritz. Disse sponsorater gør ikke noget godt for udvalget til tørstige festivalgæster. Og så har de spanske festival-bartendere bare ikke samme effektivitet som dem på Roskilde, hvilket resulterer i, at man ved de største koncerter kunne stå i kø i ølboder alt for længe. Og det endda selvom de unge mennesker i boderne er på betalt arbejde, hvor man jo på Roskilde arbejder med frivillige, der får billetten som betaling.
Også på madfronten er er udvalget mindre på Primavera. Der findes en stor foodcourt centralt placeret på pladsen, og små boder spredt ud omkring. Men der er altså ingen flæskestegssandwich fra Meyer’s – det passer nok heller ikke helt til hverken den spanske smag eller pengepung…
Kreativiteten
Den måske mest markante forskel på de to festivaler – bortset fra publikums måde at være på – er, hvad man kan kalde kreatiteten på de to festivaler. Hvor Roskilde gennem årene har gjort meget ud af – og fået succes med – at have kunstnere til at udsmykke arealerne, performance og både film, semi-politiske talks og andre kulturelle indslag, der omgiver musikken, er det anderledes på Primavera Sound.
Det er tydeligt, at her laver man en Musikfestival med stort M. Der er mange bands og mange scener, og det er her energien er lagt – ikke i kreative udfoldelser, kunst og så meget udsmykning m.m. Som dansker, der også interesserer sig fra andre dele af kulturlivet end det musikalske, er det en mangel på Primavera. Der mangler lidt til øjet og til at blive overrasket når man vader sine 12 – 15 daglige kilometer fra den ene koncert til den anden.
Det gør også, at der blandt publikum ikke er så mange skøre indslag. På Primavera ser man ikke en mand udklædt som Find Holger, folk der render rundt på stylter eller en marsmand der knalder en ko i en flagstang. Primavera er mere pæn og smooth end Roskilde, og det skal man som dansker lige vænne sig til, også at det på Primavera er mere sponseret, hvor alle scener har brand-navne som Heineken, Adidas eller Pay-Ban i stedet for Orange, Arena og Metropol.
Primavera Sound er en dejlig festival, hvor man virkelig kan få hørt utrolig meget musik for pengene. Under vores tre dage, så vi mindst 18-20 koncerter, og betydelig mere end jeg og mine venner får set på Roskilde fordi der også der skal være tid til snak med venner og at hænge i baren.
Som gæst på Primavera kan man stå op kl. 11-12 i Born-kvarteret i centrum af Barcelona, tage et par timer på stranden efterfulgt af en god lang frokost i Barceloneta, en efterniddagslur i sin AirBnB-lejlughed og være på festivalen ved 19-20-tiden og stadig have en lang og god nat med musik, palmer og søde spanske festivalgæster.